28. februar 2010

Ankommet og bjergkørsel....

Så er vi ankommet til det spanske. Solkysten har taget imod os, lige nu skinner solen og jeg vil tro der er omkring 19 grader udenfor.

Turen startede med check in i Aalborg Lufthavn klokken 4:30 i morges og flyet forlod Aalborg 6:20. Flyet var omkring 45 minutter forsinket. Så ventede vi et godt stykke tid på vores baggage, som åbenbart lå gemt i flyet under adskillelige golfsæt. Endelig kunne vi komme hen og få fat i bilen, en stor 9 personer, som Flemming er blevet betroet.

Vi skulle møde vores Spansk/danske forbindelse på en tankstation, hvor vi ville få nøglerne til huset og så ville han vise os vejen til hytten. Det var ingen sag at finde tankstatíonen, vejbeskrivelserne var tip top.

Det var så mere en man kunne sige om vejen op til huset. Vi havde hjemmefra kigget på googlemap og set vejene, hvad vi så ikke lige havde tænkt over, var at det jo naturligvis var grusvej derop. Vi hoppede bogstavlig talt op ad bjerget i sneglefart. Vejens beskaffenhed var ikke just til Formel 1 race :o) Vi brugte god tid til at komme op ad, så der var god mulighed for at nyde udsigten, alt imens chaufføren morede sig kosteligt over passengerenes hyl når bulerne på vejen blev for store og vejen blev for smal :o)

Men op det kom vi, chaufføren er jo en rutineret mand. Nu er vi i huset, et rigtig lækkert hus, hvor vi vil nyde de næste idag.

Og trætte det er vi, så gør kaffen jo underværker :o)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar