28. juli 2013

Skagen

Livet er ikke det værste vi har.....og om lidt er kaffen klar.

30. september 2011

vel hjemme igen.

Ak ja så er vi vel hjemme igen i det kolde nord. Det lykkedes ikke Lone at pakke den gode sol og varme med hjem i kufferten. Vi regner med at det var fordi den ikke var stor nok.
Vi havde en stille og rolig tur ned af bjerget i mørket da vi kørte fra knolden. Lone var ikke vild med at hun ikke kunne se hvor langt vi var nået, men vi blev enige om at der var en fordel ved mørket vi ville kunne se modkørende billister på lang afstand. Vi mødte nu ingen ting, heller ikke nogle løsgående heste ned i dalen.
Vel fremme ved lufthavnen startede vi med at stå i kø for at aflevere de 2 kufferter og Flemming kiggede meget efter om Caroline var med hjemad igen sammen med hendes far. Det var hun ikke.
Vel afleveret kuffertene og fået vores boordingpas ilede vi hen til den næste kontrol for nu var det håndbagagen der skulle tjekkes samt os selv. Rikke fik et knap så fornøjelig eftertjek af en kvindelig tolder da hun blev ved med at bippe. så hun blev lige mærket efter. Hun slap dog med hjem, det er dog en gåde hvad det var der udløste alarmen da hun ikke havde noget metal på sig. Lone og jeg måtte have vores tasker åbne da der var glemt solcreme i Lone's taske og jeg havde pakket Flemming's barbergrej i den forkerte kuffert. Det var en tanketorsk fra min side.
Vel igennem tolden begyndte vi den lange vandring ud til hvor vi skulle med flyet. Det var meget dårligt skiltet, men vi nåede da frem til at kunne give Niels og Steve en dejlig velkomst med knus og kram. Det var dejligt lige at hilse på dem og ønske dem en god ferie.
Turen hjem i flyet gik nemt og smertefrit, de unge mennesker sad sammen og hyggede sig og vi forældre sad og halvsov med høretelefoner i ørene.
Vi siger tak for denne gang og det er bestemt ikke sidste gang vi kommer ned til dette land og det dejlige sommerhus på knolden.

23. september 2011

Regnvejr


Det regner, for vi har pakket det gode vejr ned i kufferten.
Dagen blev brugt i bjergene, hvor vi for vild :0)
Men vi fandt dog tilbage til knolden, hvor Sabine, Flemming, Marianne og jeg har fået sidste tur i poolen i regnvejr. De to Hr. Kyllinger, Marc og Max og Frk. Kylling, Rikke skulle ikke nyde noget - poolen var også kun 26 grader.

Alternativ parkering

Der findes mange former for parkering og denne her var en af de bedre :o)


Det var en af slagsen Familien Hansen var vidne til, da vi for en kort stund besøgte markedet i Torre del Mar for sidste gang.
Vi havde set os varme på et par småting og i går var allersidste chance for at få dem med hjem. Markedet var overfyldt og varmt, meget varmt, så efter endt shopping der, kørte vi i El Ingenio og spiste vores frokost.

Så kørte vi på knolden igen, for at blive kølet ned i Poolen, som var overfyldt med Sørensen'er :o), kun Marc manglede - men da han opdagede Max var i Poolen var han let at lokke.

22. september 2011

Køretur i bjergene

Dagen i dag valgte vi at dele os. Hansen klanen valgte at tage ned på marked i Torre del Mar, hvor i mod vi valgte at køre en tur ud i det blå i bjergene.

Vi kørte forbi Arenas og videre igennem en masse små hvide byer, det så rigtig flot ud som de lå på skråninger forskellige steder. Efter en masse byer kunne vi i t-kryds vælge at dreje eller fortsætte videre ligeud.
Vi valgte at dreje til venstre og den vej førte os ad små smalle veje i en stor bue tilbage til Velez-Malaga. Vel dernede forsøgte vi at køre tværs igennem byen, men ak endte ude på den store vej til Torre del Mar. Vel hjemme brugte vi resten af dagen ved poolen.

21. september 2011

På sightseeing i bjergene



På vej hjem fra Velez-Malaga havde Max, Flemming og Marc ( drengebilen) smuttet langt foran os og da vi drejede ind på grusvejen op til sommerhuset så vi en bil som vi troede ved første øjekast var dem, men blev hurtige enige om at det kunne det bestemt ikke være da den mørke bil foran os for det første var for ren og for det andet kørte for langsomt. :0)

Vi kunne også hurtigt konstatere at det var nogle nyankomne, da deres bil var fyldt helt op med bagage og de kørte meget forsigtigt. Det gjorde så at vi holdt en pæn afstand til dem og vi derfor kom til at se en masse ting vi normalt ikke så. Som f.eks. kunne vi udpege sommerhuset fra en ny vinkel.


Nede i bunden ved det udtørret flodleje gik der en hest og dens føl det tog vi lige også et par billeder af da den stakkels nybegynder skulle have god plads til at komme op af den stejle bjergvej.


Vi kendte jo vejen og vidste hvor lang tid det kunne tage. Da vi mente at nu måtte vedkommende være kommet op da blev vi alligevel noget overrasket da vi mødte dem på et sted vi lige ikke forventede de holdt. Det viste sig dog at de sad med et kort og kiggede fortvivlede på hinanden og det endte os med at længere fremme vendte de om, imens vi fræsede resten af vejen op til sommerhuset.

Vi må formode at de fandt det rette sted, for da Flemming og jeg kørte ned for at handle i dag, mødte vi ingen mørk bil. :0)

På marked til Nerja.


Markedsdag i Nerja.
Igår kørte vi atter afsted til Nerja, da vi erfarede hvor det marked lå henne som vi jo ikke fandt i søndags.Vel fremme satte vi Lone og ungerne af oppe ved indgangen og kørte ned til en parkeringsplads et stykke derfra.Da vi var samletigen, valgte vi at dele os og så gik vi ellers igang med at kigge på ting og sager og ja købelysten kom over os alle i stor stil.


Efter vi var færdig på markedet kørte vi ned til midtbyen af Nerja og gik ned på Europa pladsen og fik noget at spise. Marc, Max, Flemming og jeg ventede i lang tid på at få vores paella og måtte lide med anstand imens Lone og tøserne fik deres gode mad. Marc mente nu det tog lang tid og han og jeg valgte at gå ud på pladsen og nyde havudsigten indtil maden kom. Efter den lækre mad og ja vi kunne allesammen trille derfra valgte vi at køre til Velez-Malaga af kystvejen hjem og endte oppe ved den ældste del af Velez-Malaga.


Nemlig borgfæstningen Fortaleza. Der var en rigtig flot udsigt udover byen og man kunne se alle de mange kirker og vi kunne også udpege Comares for ungerne. Vel hjemme igen stod den på pooltid hvor vi blev godt og grundigt kølet ned i den varme eftermiddagssol.