7. november 2010

Yes vi skal afsted igen

Familien Sørensen har ment at vi skal med sydover igen og ugerne 37 og 38 i 2011 er på vej til at blive reserveret :o) Flemming og Marianne tager afsted i 2 uger og vi tygger lige en smule på om vi skal afsted i en eller to uger - det afhænger lidt af frøkenen her i huset. Tror vi er nemme at overtale :o))

Jeg er den mest bekymrede, da datteren skal skifte klasse og måske kan det blive noget rod at skulle afsted i to uger, men manden er enig med Marianne og Flemming i de to uger, så det ender det nok med.

Men dagen idag er hermed erklæret til starten på Tour de sparerunde, så der er skillinger nok at gøre med til rejse.

12. september 2010

hjemme igen

Nøj hvor var det noget trist vejr vi kom hjem til igår og hvor ville vi gerne have taget den næste flyver derned igen.

Men ak dagligdagen kommer jo igen og staks kastede vi os ud i et ræs med at komme hurtigt frem med Sabine da hendes klasse allerede et par timer tidligere var startet på den årlige hyttetur.

Nå vi kom hjem til huset og en meget miavende kat og smed kuffeterne ind og for straks afsted med Sabine, så ak hun kom afsted til hyttetur i en sådan fart, at hun ikke havde halvdelen med. Hverken ligge underlag eller en pose slik. ups men det klarede de nu fint derude og fandt ud af noget.

Vel hjemme fik vi hentet en noget træt men glad hund ovre hos naboerne. Det er dejligt at se han har haft det godt men det var vi nu heller ikke i tvivl om at han ville have.

I dag har blot slappet af med lidt af hvert, så må vasketøjsbunkerne finde vej ud til vaskesøjlen imorgen. :0) tak for denne gang og glæder mig utrolig meget til næste gang vi skal afsted, det har nemligt været så dejligt.

10. september 2010

sidste dag på bjerget.

Ja så nyder vi den sidste dag ved sommerhuset. Ungerne hopper i poolen dog er der lige siestatid midt på dagen. Marc bruger tiden på sit værelse ved nintendoen og Sabine bruger tiden med at skal lave lektier både læseløft og skrive blog. Sabine har allerede læst alle sine bøger, så hun er klar til hytteturen i morgen med klassen. Vi har dog planlagt at skal et par gange mere i poolen inden badetøjet bliver pakket væk. Vi prøver stærkt at fortrænge, at vi skal hjem i morgen, ville gerne blive en uge mere. snøft.

Afslapningsdag

Skrevet af Sabine:
Jeg vågnede tidligt her til morgen og da vi havde spist morgennmad, hoppede vi alle i poolen og frokost. Til frokost diskuterede mor og far om vi skulle handle eller ej.

9. september 2010

Torvedag

Dagen i dag var der torvedag nede i Torre Del Mar, så hurtigt noget morgenmad inden bords og så afsted ned af bjerget i en fart. Vi kastede os ud i den noget større menneskevrimmel der var på torvet denne gang, da der jo var bestilling med hjemme fra :0).
Jo jo der blev fundet lidt af hvert til alle og lidt erstatning til noget af det jeg havde smadret om morgenen. Undskyld Steve og Niels, I har fået 4 nye æggebægre for den blå hane jeg kom til at smadre. Der skal åbenbart gå noget til når vi er hernede, men forhåbentlig ikke næste gang.

Efter at have vadet rundt på det varme torv havde vi aftalt med ungerne, at vi skulle hen til Pizza fatter og få en god pizza. Vi blev pænt beordret hen af den lokale "Godfather" hvor vi skulle sidde, vi mente ellers ikke vi kunne sidde der, da der var et skilt hvor der stod reserveret på, men der skulle vi sidde. Færdig ikke til diskussion. Imens vi ventede på vores mad var der flere der var henne og hilse på ham.

Efter frokost kørte vi udenfor byen og ned til stranden for vi skulle bade ude i havet. Det var koldt og der var en noget stærk strøm, så vi var ikke i vandet så lang tid, men vi kan prale af at vi var ude og bade i det dejlige havvand.

Da vi kom hjem til huset skyndte vi os alle fire at hoppe i poolen for det havde været for varmt blot den lille tur op af bjerget, så det var dejligt at blive afkølet igen.:0)

Varm dag

Skrevet af Sabine:
Det er varmt og vamt og jubi vi har badet ude ved havet. Og da vi kom hjem tog vi noget vand at drikke og hoppede vi i poolen. I aften skal vi spille et spil som Marc vælger, fordi det er hans tur til at vælge. Bagefter vi har spillet skal vi have is.

8. september 2010

Nej det er ikke en firhjulstrækker




Nej heller ikke denne gang valgte vi en mere terrængående bil, men endte med en lille Opel corsa 1.4 den har svært ved at komme op af bjerget så der skal kul på. I dag var det mig der kørte op og jeg havde næsten kørt den på sammetid som Flemming. 13 minutter tog det mig men jeg havde også en modkørende, en der kom gående og en hund der modvilligt ville flytte sig ellers tror jeg at jeg var kommet op til huset på samme tid. Så lidt rally er der vist også over mor her. ggg Det var dog med dyb koncentration som I kan se.

Besøg


Vi fik lige et lokalt besøg i går aftes, heldigvis var det udenfor på den sydlige terrasse. nej den lille gekko var nu stille og fredelig. I går morges var det et lille firben vi havde besøg ved morgenbordet men den nåede vi ikke at tage et billede da den var for hurtigt.

Granada











I dag gik turen så til Granada for at se det smukke fort Al Alhambra. Vi lagde udmed at køre den gamle vej bagom bjerget, hold op hvor var den ringe og den blev da helt slem da vi drejede til venstre længere op over bjerget. Vi skulle jo lige se hvornår den der asfaldtvej kom. Ja tak den vej kører vi ikke igen i vores bil, Flemming var noget betænkelig da vi skrabede bunden mod jorden hele tiden. Så er de sidste 600 - 700 meter altså lange. Den vej er lavet til firhjulstrækker og ikke en lille Opel Corsa 1.4 . Efter den forskrækkelse brugte vi de næste2 timer på at komme til Granada med vejarbejde og om dirigering jubiiii. Ungerne var meget søde på bagsædet. Da vi langt om længe kom frem fandt vi til vores store gru ud af systemet hernede omkring fortet. Guds hjælpe mig så skulle vi stå i kø for at købe billet, der var formiddagsbilletter og eftermiddagsbilletter. Det rystede vi lidt på hovedet over mens vi ventede i den meget lange kø. Lige pludselig annoncerede de at der kun købes eftermiddagsbilletter de andre var udsolgt. Klokken var på det tidspunkt ca halv elleve. nå vi fik købt de hersens billetter og gik ned til byen for at få noget frokost. Ind skulle vi altså. Efter en god frokst nede på det lokale torv valgte vi at trave op af bjerget igen, for atter engang at skulle stille os i kø for at komme ind. hjælp dog mand sikke et system. Nå vel inde fik vi en flot oplevelse af fortets utrolig flotte have men ak endnu engang slog det igennem det dumme system. Vi kunne første komme ind og se det flotte del af fortet kl 17.30 ifølge vores billet og da vi havde set det af den store park som vi måtte se da var klokken kun 15.00. Da kiggede Flemming og jeg på hinanden og blev enige om at det gad vi ikke vente på. Det skal lige siges at ungerne havde ikke beklaget sig på noget tidspunkt. Nå men vi valgte at køre langs kysten hjemad og det bragte os op igennem mange små gader op i bjergene inden vi kom ind på den rigtige kystvej. Vi blev begge enige om at det har været nogle tålmodige børn vi har haft med og de blev belønnet med et karbad værd da der blæser gevaldigt i dag. Så ja sejlet er oppe og i brug.

Drypstenshulerne


I drybstenshulerne var der varmt og fugtigt. Jeg var bange for flagermusene, men vi kunne ikke se nogle. De gemte sig nok. Der var en stor søjle derinde, noget af den var brækket af. Og der var også mange andre søjler derinde som var smalle og tynde.

Flot have

Sabine skriver:
Vi besøgte et flot stort slot og da vi gik derinde var der mange fiotte blomster.Vi så en dyb brønd og en flot guldfiskedam.

7. september 2010

Slappe af i polen

Skrevet af Sabine:
Nu skal vi i poolen og bagefter skal vi have is.
Derefter skal vi spille et spil.

Slappe af i poolen

Srevet af Sabine:
Nu skal vi i poolen og bagefter skal vi have is.
Derefter skal vi spille et spil.

Lektietid


Der er ingen nåde da der skal laves lektier selv om vi er på ferie, så Sabine har hurtigt fundet lektierne frem, for mor har afsagt dommen. Ingen pool før lektierne er lavet. :0) Så stor koncentration.

hviledag på bjergtoppen


Efter turen igår valgte vi at blive hjemme i dag hvor programmet består af den rene afslapning ved poolen. Note til Steve og Niels jeg tror der kommer en ekstra regning på vand med alle de bomber ungerne og Flemming laver i poolen. Der er ihvertfald til tider stor bølgegang i poolen.:0). Derudover er der blevet læst i bøger, lavet kryds og tværser, set film og spillet på nintendoer. Så ren afslapning og ligenu går Flemming og gører klar til at vi skal grille med at marinere nogle gode bøffer. mums.

Jeg tror ikke vi har nogen datter med hjem på lørdag da hun opholder sig meget af tiden i poolen. Jeg tror simpelthen hun går i opløsning inden vi skal hjem. :0)

6. september 2010

Tur til Nerja











I dag gik turen så ned af bjerget med mig bag rattet til Nerja. Drypstenshulerne var målet for turen og det glædede vi os til. Hulerne var afgjort det værd at besøge, de er utrolig flotte og man kommer langt ned via en masse trapper, så Lone i skrap træning for det må du altså se til næste år. Vi var alle meget benovet over de store stalikitter og vi kunne oven i købet se nogle der var blevet for tunge, så de var brækket af. Efter at have vandret rundt i en time kom vi op i heden igen og skyndte os ned til bilen. Airkondition hurra og kørte så ned til Nerja for at shoppe. Vi gik på jagt efter nogle flere badedyr til poolen samt nogle luffer til Sabine så hun også kan lave nogle ordentige bomber i poolen. En rigtig smuk by med masser af butikker samt flotte badestrande. Vi valgte at få frokost dernede med udsigt ud over havet. Flemming og jeg fik et overdådigt måltid med paella som var fyldt med fisk, skalddyr, gris og høns. Nøj hvor var det godt. Marc prøvede at smage muslinger, rejer og kammuslinger og han var vild med det. Sabine takkede pænt nej tak til at prøve. Efter at have hentet nye forsyninger og shoppet i El Ingenio så var det bare med at komme op af bjerget igen til huset. Da det var rallykøreren der var bag rattet så tog turen derop kun 11 minutter, han mener selv at han ikke kørte så stærkt. :0)

5. september 2010

hjælp smidt i vandet


Til morgenmaden var jeg lidt fræk overfor far så han kastede mig i poolen. Bagefter skubbede jeg far ned. Vi har slappet af i dag og badet hele dagen.

badeferie


Skrevet af Sabine:

vi spiste udenfor ved poolen og bagefter hoppede vi ned i vandet. Vi badede i 5 timer.

Bjergkørsel




Vi har været en tur nede af bjerget, hvor Flemming kørte ned til Torre Del Mar. Vi manglede noget mere brød og så havde vi lovet ungerne en is. Så ned til stranden og beundre de mange der valfartede derned for at blive stegt. Vi satte os i skyggen med en is og kørte derefter op til huset igen. Nu var det min tur til at køre. :0) Ungerne var meget stille bagi men op kom vi næsten uden problemer. Første og tredje gear ligger meget tæt på hinanden og da vi skule ind i indkørslen måtte jeg bruge nogle forsøg på at komme op og ind. Men det gik da. :0) Nu er ungerne atter i poolen og der bliver de højst sandsynlig resten af dagen. Jeg vil ud og holde dem med selskab om lidt, der er for varmt til andet.

Den første morgen




Gæt hvem der var den sidste oppe af sengen her til morgen. Ja rigtigt gættet Flemming, bjergluften har slået til. Efter morgenmad på terrassen hvor Marc var fræk, så var straffen en tur i poolen med tøj på. Marc syntes det var snyd så Flemming blev voteret til også en tur i poolen med shorts på. Drengene blev enige om det var fedt, at have været i poolen inden Sabine. Efter et tøj omskifte til rigtigt badetøj var ungerne ikke til drive ud af poolen den næste time.

4. september 2010

Vel ankommet

Så er vi vel ankommet til huset. Poolen er tjekket ud og brugt inden for den første time. Så nu har ungerne prøvet at være i svimmingpool kl 23.00 og de hyggede sig. Især da de fik de gamle med i poolen også. Det blev ekstra sjovt da Juan smed et par badedimser i til dem inden han og børnene kørte op ad bjerget. Det første vi gjorde da vi kom op til huset var at tømme maden ud af bilen og finde den kuffert der lå nedest. Den var vigtig da Juans danske øl lå deri, nej hvor blev han glad for dem. I skrivende stund er den første flaske rødvin tømt og ungerne er modvilligt gået i seng og skal jeg lige nævne at temperaturen er 23 grader så ingen dyner. Poolen er 28 grader så der befinder vi os i morgen. Forresten vejen følelse som en hel motorvej nu hvor den er blevet lavet.

3. september 2010

Så er kufferterne pakket.

Nu er det tid til at smutte sydpå. kufferterne er pakkede, dog mangler de sidste ting, at komme i tasken i morgen tidlig.
Vi glæder os til at skulle afsted ned til varmen og poolen :0)

30. august 2010

uret tikker

Uret tikker nedad til vi skal afsted. Kufferterne er hentet hjem, pakkelisten lavet, osv. så forberedelserne er gået igang. Ungerne tæller ned på kalenderen og alle glæder sig til at vi skal afsted.

27. august 2010

Så er der atter tid til nedtælling til Malaga.

Så er der kun 8 dage til vi tager afsted igen. Dog denne gang er det kun familien Sørensen der tager afsted. I vil blive savnet dernede fam. Hansen. Men vi skal nok tænke mange kærlige tanker på jer. :0)

7. marts 2010

Suk vel hjemme i det kolde nord

Suk, ja så er vi kommet hjem igen. Det var koldt at komme hjem til Danmark og til det kolde hvide stads. Jeg tror nok det kaldes sne :0) er ikke helt sikker.

Vi har nu fået nogenlunde pakket ud og oscar har været ved Flemmings side lige siden vi kom hjem, dog lige kort have tid til et besøg af nabohunden Bella. Ellers har han været to skridt fra Flemming sden vi kom hjem.

Marie har til gengæld prøvet og efterligne en papegøje ved, at være solidt plantet på min skulder og der har hun været siden vi kom hjem dog med enkelte ture oppe på langs af væggen. Tror huset er blevet bygget om til en privat racerbane til katte imens vi har været væk. :-)

6. marts 2010

Ferie

Vi har det godt - Send flere penge.......

Lidt fotos herfra

Udsigten fra terassen

Gennem floder og andet spændende materialer af snoede bjergveje

Her mener vi bestemt børnene sagtens kunne bo :o)

Snøft sidste dag

Det har været en rigtig hyggelig ferie hernede og alt er gået godt imellem familierne. Vi kan vist godt stadfæste, at det at tage på ferie sammen kan vi godt. Vi har vist samme rolige ferieform og måde at tage tingene på.
Vi går også først igang med at pakke i aften. Vi fortrænger lige nu, at vi skal hjem i morgen.
Snøft snøft. Vi gider ikke hjem til det kolde nord med det grimme hvidestads. :0)

Sidste hele dag

Vi kører på sidste dag hernede - desværre, vi kunne sagtens bruge en uge mere, men det må blive en anden gang.

Vi slapper af i dag og lige nu er her stille, tøserne er ude at gå på bjerget, Marc spiller på sin spille maskine. Flemming, Marianne og Max er alle begravet i hver sin gode bog. Det er rent råhygge.

Tror jeg vil sætte noget kaffe over.

5. marts 2010

Krokodiller

Vi har været nede ved en krokodillefarm og en mand var nede ved dem. Han prikkede til dem med en pind og de kunne ikke lide det. Vi så en lille en og vi holdte den lille. Den føltes helt blød og vi så en påfugl der gik på stien. Og dens fjer var meget smukke. Og gammelfar havde fået bidt sin halespids af. Gammelfar er en krokodille og den vejede 540 kg. Manden hoppedened til nogle alligatorer og han prikkede til dem, så de bakkede ned i vandet. De var kedelige. Men vi så nogle af krokodillerne der bevægede sig ellers lå de ellers helt stille.

Den omvendte verden

Det er den omvendte verden her til morgen, da jeg var den første, der var oppe her til morgen.
Jeg var endda så mogenfrisk at jeg lavede kaffe og kan nu med sindsro sige at jeg drak morgenkaffe på terrassen og nu her til aften sidder vi alle og spiser jordbær nede fra markedet sammen med ananas. Mums hvor smager det godt.

Krybdyrene

Vi har disse dage virkelig fået, at se hvilken indvikning regnen har på bjergene. Snarere sagt vejene heroppe. Vi tør slet ikke tænke på hvordan den første vej ser ud nu, efter det regn vi har fået de sidste par dage. Den nye vej er allerede blevet noget forringet til tidligere på ugen og de steder vi skal over vand er vandstanden steget noget, dog ikke så meget som i julen. Vælger vi at tro. :-)
På vej ned af bjerget har vi kunnet se, der har været nogle jordskred som ikke var der for et par dage siden.

Nå men turen i dag gik som beskrevet af Lone til krokodillefarmen. Det var spændende, vi kom lige inden den guidede tur startede. Så med stormskridt skyndte vi os ned til krybdyrshuset for at overvære turen. Lidt svært for Lone da det var ned af bakke til huset,men vi nåede alle derned inden det startede. Vi voksne oversatte for børnene da det foregik på engelsk. Guiden startede med at fortælle oppe ved siden af os om de forskellige arter og om hvor mange de havde og derefter hoppede han ned til de mellemstore krokodiller. Lige ned til 2 smukke krokodilledamer alt, imens han fortalte gik han rundt dernede med en stok. Han kravlede hen over den ene af damerne, så han stod imellem dem med en vis afstand og viste hvordan han kunne prikke til dem. Nøj hvor kan de larme når kæberne slår sammen i bidet efter stokken. Der var en ældre dame ved siden af mig der skreg af forskrækkelse da det skete. Og Sabine var nær ved at kravle ind under min trøje på grund af damen. :0)

Efter han var kommet op igen fra de mellemstore gik vi videre til det næste sted, hvor faderen til næsten alle de andre krokodiller var. Det var en stor krabat på 540 Kg og var ca 6 meter, nøj hvor var han lang og han havde 5 store damer inde hos sig. Og tro det eller ej, men guiden hoppede sørme også ned til dem. Dog bagved gammelfar, men også de fik en tur med stokken så den ene dame til sidst træk sig tilbage til vandet og lurede nede fra vandet på guiden, men han satte sig blot ved enden af gammelfar´s hale, alt imens han fortalte, at så var han i sikkerhed fra hende i vandet da hun ikke turde angribe. Gammelfar kunne jo komme til at se det som en provokation og sætte hende på plads. Men han hvæsede noget af guiden og smækkede noget med kæben.

Det sidste sted hvor han hoppede ned var ved de hidsige amerikanske alligatorer og ligeså snart vi kom hen til dem begyndte de at hvæse højlydt og gav tydeligt besked på, at de ikke var tilfredse med tilskuere. Og de var heller ikke tilfredse med, at han også prikkede til dem med stokken og de skyndte sig at bakke ned i vandet for at komme væk fra ham og så var det hans tur til at passe på da de er farligst dernede. Han var ikke ret længe nede ved dem.

Bagefter skulle vi videre ud til en overdækket hytte, hvor vi fik lov til at holde en lille krokodille på 1½ år, den var heldigvis tapet til omkring næbbet. Marc var dog ikke vild med den og da han havde set, at guiden havde lagt den lille krokodille i skødet på en ung dame, som ikke ville holde den, så skyndte han sig at smutte om bag ved Flemming. Guiden spurgte på engelsk, om han ikke ville holde den og Marc skyndte sig at svare " no, no", men alle vi andre prøvede at holde den og jeg tror især pigerne var stolte over at holde den.

Bagefter valgte vi at køre via motorvejen rundt om Malaga for derefter, at dreje fra ned til kysten. Det foregik igennem diverse små smalle gader og det var spændende, heldigvis er mange af gaderne ensrettede hernede. Men vi kom ned til vandet til sidst og kørte langs kysten i jagten efter en restaurant og langt om længe efter mange kilometer fandt vi en. Det var noget godt mad vi fik og Lone fik meget morskab ud af at se mig spise fisk. Jeg prøvede at udfordre mine grænser med fisk og bestilte fried fish ala Malaga. Surprise, det var en talleken fyldt med blæksprutteringe, små blæksprutter, sardiner, sild, noget der smagte som en lille torsk samt noget andet fisk. Det var alt sammen paneret og friturestegt. Jeg så noget sjov og skepsis ud i ansigtet, ifølge Lone når jeg spiste. :-) Det kan jeg ikke forstå, men jeg spiste det meste af det der var på talleknen til min ros.

Vel hjemme har den stået på ren afslapning med læsning, kryds og tværser og for ungerne at lave lektier. Helt ferie skal den jo ikke stå på. Øv siger de, strenge forældre.

Krokodiller i massevis

Vi har besøgt krodiller i dag, sådan ca 300 stk.


Vi var på tur til Krokodilleparken i Torremolinos, hvor de har en park med ca. 300 krokodiller. I alle størrelser og aldre. Vi var så heldige at 5 minutter efter vi var ankommet, startede en guidet tur og en af krokodille passerne fortalte alt om krokodillerne. Han hoppede ned til dem og demonstrede for os, hvordan man skal begå sig bland krokodiller. Ikke fordi jeg tror nogle af os kunne få lyst til at prøve. Men det var spændende at se disse store dyr som det meste af tiden ligger bomstille, hvor hurtig de kan reagere når de er i vandet. En af krokodillerne var en ældre herre på 80 år, men en hale, som var blev kortere i kamp med en anden krokodille, som så vidt jeg forstod ikke overlevede kampen.

Bagefter fik vi alle lov til at holde en lille krokodillebaby, sådan en lille størrelse, som dog for at undgå bidskader på turister havde noget snørret om gabet :o) Sådan en størrelse er kold at røre ved.

På vej hjem ad kørte vi langs med vandet og fandt her en restaurant og fik fodret alle vi sultne af. Så nu er vi igen i bjergene.

God formiddag

Huset er langsom vågnet, vi har spist morgenmad og overvejer dagens muligheder.

Solen ligger bag et let skydække og her er 17 graders varme.

Marianne står i badet og har lige fundet ud af at når vi åbner for vandet i køkkenet, så falder vandpresset under bruseren drastigt :o)

4. marts 2010

Markedsdag

Så er vi tilbage i bjergene, hvor vejene absolut ikke er blevet bedre efter gårsdagens regn, men ned det kom vi og det lykkedes også med vores erfarne chauffør, at komme op igen.

Nede i Torre del Mar var vi på marked, hvor man kan finde rigtigt meget som også ses på danske markeder. Men bestemt ting vi ikke kan finde der hjeme, så vi blev fristet et par gange og derfor skal vi have jordbær i aften - uhm

Vi faldt i snak med en dansker dernede, hun fortalte at hende og manden var rejste hjemmefra for 6 måneder siden og rejste rundt i autocamper. De havde bla. været i Afrika. Nu skulle de blive her et stykke tid, hvor barnebarnet skulle komme og besøge dem og derefter ville de så hjem og se om de stadig havde hus og båd :0) Hun vidste godt at der er vinter i Danmark, men havde lidt svært ved at forstå det -  det kan vi godt forstå, når sidder hernede hvor solen skinner. Vejret har været ok idag, ikke det varmeste vi har haft, men fint til markedsvejr.

Så tog vi ud i deres Storcenter og spiste på Græsk restaurant, der var maden rigtig god - Selv Rikke syntes det smagte dejligt. Nu er der handlet forsyninger og vi råhygger os på terrassen med en glas vin og planlægger næste tur herned.

Torsdag morgen i bjergene

God morgen, her skinner solen og jeg har lige set den smukkeste solopgang. Her er masser af blå himmel, hvad mere kan man forlange :o)

I dag har vi planer om at trille ned ad bjerget og køre til Torre del Mar, hvor der er marked hver torsdag. Det bliver spændende hvad vi kan finde dernede. Ungerne har sparet på lommepengene indtil nu, så mon ikke der skal bruges lidt Euro :o)

Det regnede en del i går, så vi regner med at vi ikke skal have mere af den slagt pjat hernede ;o)

3. marts 2010

keder mig keder mig

Her i Spanien har der ikke været meget at lave idag...

Et underligt syn

Nogen der kunne tænke sig en sådan gevækst :-)

Drømme

Flemming, Max og jeg, samt alle 3 børn valgte i fomiddags, at gå en tur længere op af bjerget, for at se om der var en bedre udsigt længere oppe end den vi har fra huset her. Og ja da vi var kommet op på en af toppene, inden vejen drejede længere op forbi Juan og deres hus stoppede vi og kiggede os tilbage. Juan og hans familie er dem der hjælper med at holde poolen ren, sørge for rengøring efter lejerne er rejst.
Og hvilken udsigt der er der oppe fra. Så begyndte drømmene hos de voksne at formere sig. Vi kunne lige se for os 2 byggegrunde med den bedste udsigt ud over Torre Del Mar og havet samt bjergene. Der var pænt med plads til 2 huse på 2 grunde forskudt i etager og en tredje grund til svømmepølen. Jo jo, husene var mere eller mindre blevet bygget i drømmene, da der begyndte at smådryppe og så gik det ellers med pæn fart hjemad igen til Lone.

Dagen i dag står på ren afslapning og hygge indenfor, det er dejligt med en hviledag herhjemme. Jeg er ikke helt sikkert på, at vi vil aflevere huset igen til Steve og Niels, det er alt for lækkert et hus og en udsigt der siger spar to til, at vi vil af med det igen. :-)

På tur i bjergene

Her sidder jeg ene og forladt i et hus i bjergene i Sydspanien, resten af husets beboere er stukket af op i bjergene. Jeg tror ikke mit knæ ville synes om de stigninger der er her, så jeg nyder bare at her er ro :-)

Vi har afslapningsdag i dag og formiddagen er gået med læsning, spil og kryds og tværs.

Vejret er helt godt i dag, det har regnet til op ad formiddagen, dog er der tørt nu. Solen titter frem engang imellem og når den gør det, styrter vi ud på teressen og rå-nyder det.

2. marts 2010

Op af bakker

Vi kørte en lang tur hen til et marked. Jeg købte nogle smarte solbriller til 5 euro. Jeg så en masse Hello Kitty ting. Vi så også et mærkeligt ur.
På vej hjem så vi en flok får og de var flotte.
Her efter aftensmaden skal vi spille disney trivial.

Fåret bjerg

ja så var vi lige på vej hjem fra centeret hvor vi lige mødte en hel del får det var eget sjovt at se dem på vej ned af bjerget, Men det var godt nok synd da en af dem ikke kunne følge med :-)

Nede i byen

Vi kom en tur i storcenteret og så gik mig, Rikke og Sabine ind i game-stop. Jeg så en helt vild billig nintendo til 99 euro. Jeg købte nogle solbriller og de er seje. Så fik vi lidt at spise og der var et fjernsyn inde i restauranten hvor der var håndbold. Efter vi havde spist handlede vi ind i et stort supermarked.

Bjergkøping grandprix

I dag valgte vi at køre en anden vej ned til byen. Jeg skal lige sige, det var en noget bedre vej ned af bjerget, dog var der et tidspunkt vi var lige ved at fortsætte videre op af bjerget. Det gik jo så godt af denne vej. :-)

Vi hyggede os nede i det store center. Ungerne fløj ind i den nærmeste butik med spil og straks blev der plaget om køb af spil. Lone og jeg skulle lige ind og kigge på tøj i den modsatte side og mændene stod pænt midt i det hele og blomstrede imens de ventede både på ynglet og konerne. :-)

Efter en hyggelig dag skulle vi jo op af bjerget, men imens vi havde vadet rundt inde i centeret i de sidste par timer, var der begyndt at regne. Da vores chauffør havde sagt, da vi var kommet ned af bjerget, at vi kørte den almindelige grusvej hjem, for han havde sine betænkligheder ved betonvejen. Det vil sige,der hvor vi drejede fra den anden grusvej.
Men da vi kom ud og så regnvejret proklamerede han "ja så kører vi den samme vej tilbage, betonvej eller ej". Så blev jeg lidt bekymret og især da Lone havde haft mareridt om bjergkørsel.

Og det blev en noget spændende tur og da vi var kommet forbi betonvejen pustede både Lone og jeg ud samtidig. Det skal lige siges, at man skal ned af stejl vej og have et skarpt 90 grader sving for at komme ud på grusvejen og hvis man ikke tog den sving rigtigt er der meget langt ned af en stejl skråning. Og ja selv chauføren var nervøs da bilens hjul ikke ville samarbejde med ham . Men vi kom godt igennem og op til huset og kunne trække vejret ordentligt igen. Derfor strejker Flemming i morgen og til Steve og Niels, når i skal herned er bæltekøretøj en god ide i disse bjerge :-)

På shoppingtur

I dag havde forretningerne åben, helligdagen var ovre. Det kunne ses på trafikken, hvor der er betydeligt flere biler på vejene. Vi var i et storcenter med masser af butikker, biografer og restaurenter, og vigtigst af alt fødevarer. Vi fik frokost inde i storcentret og i den restaurant var der sports tv..... og endda med håndbold, men vi er jo også i et land hvor de sætter pris på det, her kunne jeg godt bo nede :o)

I dag har det regnet og temperaturen har ligget omkring de 16 grader, lidt af en modsætning til i går, så det var helt fint at det var i dag vi skulle proviantere. Niels og Steve, husets ejere, havde sørget for at lægge forslag til  indkøbsmuligheder ind på husets hjemmeside og vi havde let ved at finde indkøbscentret. Vi fyldte en vogn helt op, så nu kan vi klare et par dage i bjergene ud at skulle finde bæltekøretøjet frem, for at komme ned i byen :o)

I morgen har vi bestemt os for at bliver i huset og hygge os, og sådan bliver det, for chaufføren er gået i 1 dages strejke ;o)


I dag tog vi en anden vej ned af bjerget, og det lykkedes Flemming, indtil flere gange at komme helt op i 2. gear :o). En noget bedre vej, så dog havde sine besværligheder. På vej tilbage mødte vi fårehyrden og hans mange, mange får.

Nu er vi tilbage i huset og har nydt en kop kaffe og aftensmaden er under fremstilling.

Morgen stilhed - endnu

Godmorgen, her sidder jeg lige så stille og nyder stilheden, mens huset vågner. Her er overskyet og kun 14 grader. De andre er trætte efter gårsdagens vandringer på bjerget, men den undskyldning kan jeg ikke bruge. Morgenbordet og her dufter dejlig af nylavet kaffe.

Aftenen blev brugt til afslapning, Marc hyggede sig med sit elektroniske spil, tøserne så film og vi andre.... SUK fik tæv i Danmarkspillet af Marianne (Sig det ikke til nogen, men jeg tror hun snyder!!!)

I går var helligdag i Spanien, så vores indkøb har været sparsomme, så i dag går turen igen af de snørklede og mildest talt ujævne veje ned af bjerget ;o) Godt vi har en god chauffør med, for jeg har drømt om bjergskråninger det meste af natten :o)

1. marts 2010

Lone på hundejagt

Jeg måtte på hundejagt her i dag ;o) Mens børnene var stukket af op i bjergene, fik vi andre besøg.

Lige pludselig stod den der langhårede hanhund ved blomsterkrukken ude ved Svømmepølen og pissede territorier af.........

Jeg ved godt at det gør sådan nogen, men det var altså lige der hvor trappen ned i Svimmingpoolen var. Jeg tror at denne hund nu ved hvad "Skub af" sagt på dansk betyder :o)
Vi kom i swimmingpoolen og det var sjovt. Det var koldt i bunden. Rikke, Sabine og jeg var længe i vandet, men mor og Lone var kort tid i poolen. Jeg lavede kanonkugler ned i poolen så selv far og Max blev våde :-)

tur i bjergene

Marc, Rikke og jeg gik en tur op af bjerget. Vi så få træer og en lille flod. Vi var så langt oppe at vi ikke kunne se huset.
Tidligere på dagen var vi i swimmingpoolen og det var dejligt.

Tur i området

Efter morgenmaden valgte vi at køre en tur ned til byen efter noget mere mand og drikke samt og se lidt af omgivelserne. Efter en rystetur ned til bjerget kom vi vel ud til asfaldt vejen. Marc sagde "så vi kom helskinnet ud til vejen". Så helt tryg for chaufførens kørsel er der vist delte meninger om. :-)
Nå men nede i Velez-Malaga var vi inde på en tankstation og købe vigtige ting, så som vand, juice, cola og især øl. Derefter fortsatte vi videre til byen Torre Del Mar, da vi skulle finde den nærmeste strand:-)
Der var rigtig hyggeligt at gå rundt dernede, men ak der er jo helligdag hernede så alt har lukket på nær restuaranter og små kiosker. Vi valgte at spise frokost inde på en hyggelig restaurant, hvor vi fik noget godt mad.
Efter frokosten gik vi tilbage til bilen og kørte op til Arenas. På vej dertil fandt vi ved en rasteplads huset her, det var sjovt at kunne pege det ud og se huset fra en anden vinkel.

Nå men efter en tur til Arenas valgte vi at køre hjem igen, halvvejs inde af grusvejen når man lige er kørt over floden (åen) stoppede Flemming lige bilen og Max, Marc, Sabine og jeg valgte at gå resten af vejen op. Det var rigtig hyggeligt og børnene fik brugt noget energi. Men Niels og Steve der er ikke 700 - 800 meter fra floden og op snarere 2 kilometer.

Morgen i Spanien

Solen skinner fra en skyfri himmel, her er 14 grader lige nu i skyggen, kl. 10 formiddag. Vi har spist morgenmad og overvejer at køre en tur af snørklede, ujævne vej ned til Velez-Malaga.

Solopgang over bjerget

Det var en træt flok, som gik tidligt i seng i går og alle uden undtagelsen har sovet godt.

Nu er morgenmaden fortærer og vi kan konstatere at mælk absolut smager bedst i Danmark. Det vil alle tre børn skrive under på. Så vi vil forsyne os med frisk vand og masser af juice :o)

Vi vil bare sige at vi slet ikke savner det der frosne vand, eller hvide stads i har så meget af :o)

28. februar 2010

Den store rystetur

så er vi ankommet til Malaga og skal op og ned af bjerge så skal vi helt op af et af bjergene og det er en hel vild rystetur vejen er ret ujævn men sikke en udsigt selv om man bliver lidt bange for at man ryger ned.

Ankommet og bjergkørsel....

Så er vi ankommet til det spanske. Solkysten har taget imod os, lige nu skinner solen og jeg vil tro der er omkring 19 grader udenfor.

Turen startede med check in i Aalborg Lufthavn klokken 4:30 i morges og flyet forlod Aalborg 6:20. Flyet var omkring 45 minutter forsinket. Så ventede vi et godt stykke tid på vores baggage, som åbenbart lå gemt i flyet under adskillelige golfsæt. Endelig kunne vi komme hen og få fat i bilen, en stor 9 personer, som Flemming er blevet betroet.

Vi skulle møde vores Spansk/danske forbindelse på en tankstation, hvor vi ville få nøglerne til huset og så ville han vise os vejen til hytten. Det var ingen sag at finde tankstatíonen, vejbeskrivelserne var tip top.

Det var så mere en man kunne sige om vejen op til huset. Vi havde hjemmefra kigget på googlemap og set vejene, hvad vi så ikke lige havde tænkt over, var at det jo naturligvis var grusvej derop. Vi hoppede bogstavlig talt op ad bjerget i sneglefart. Vejens beskaffenhed var ikke just til Formel 1 race :o) Vi brugte god tid til at komme op ad, så der var god mulighed for at nyde udsigten, alt imens chaufføren morede sig kosteligt over passengerenes hyl når bulerne på vejen blev for store og vejen blev for smal :o)

Men op det kom vi, chaufføren er jo en rutineret mand. Nu er vi i huset, et rigtig lækkert hus, hvor vi vil nyde de næste idag.

Og trætte det er vi, så gør kaffen jo underværker :o)

27. februar 2010

Rejseklar

Nu er vi så klar som vi kan blive - Alt er pakket og klart - mon vi at husket alt? ellers er det for sent nu :o)

Vi har været i bad og der er smurt lidt mad til i morgen tidlig. Der er bestilt en vogn, til afhentning kl. 4 - nu mangler vi bare at falde i søvn.

Nu glæder vi os bare til at smutte væk fra sne og sjap........ ;o)

26. februar 2010

Så er kuffetterne pakket

Ja så er vi de at være parate. Hele dagen har jeg gået lige så stille og pakket imens har resten af familien lige så stille forsøgt at undgå at være i nærheden af mig. gggg
Det kan jeg ikke forstå, bare fordi jeg nemt kan blive lidt hysterisk, i følge dem.
men nu mangler der kun få ting som skal købes i morgen og så er vi klar til at tage afsted.
jubi hvor bliver der talt ned mange gange til vi skal afsted.

16. februar 2010

Krise er vist ordet.

Når vi skal være i lufthaven på afrejsedagen kl. lo.... om morgenen, så er der krise.

Der skal en vis mængde kaffe til at klare den slags ;o)

8. februar 2010

På vej.......

Så er den store nedtælling begyndt. Der er ikke mange dag tilbage, før vi rejser med familien Sørensen til Malaga.

Vi skal bo i et lækkert hus i bjergene bag kystbyerne Torre del Mar og Vélez-Málaga. Opholdet vil vare en uge og vi glæder os meget.

Der arbejdes lige så stille på at blive klar. Pas, papirer, billetter og tøj og andet gods, begynder lige så stille at gå op i en højere enhed.

Der er ikke sommervarmt i Malaga på denne tid, men alt andet end sne og is er absolut velkomment.