21. september 2011

På marked til Nerja.


Markedsdag i Nerja.
Igår kørte vi atter afsted til Nerja, da vi erfarede hvor det marked lå henne som vi jo ikke fandt i søndags.Vel fremme satte vi Lone og ungerne af oppe ved indgangen og kørte ned til en parkeringsplads et stykke derfra.Da vi var samletigen, valgte vi at dele os og så gik vi ellers igang med at kigge på ting og sager og ja købelysten kom over os alle i stor stil.


Efter vi var færdig på markedet kørte vi ned til midtbyen af Nerja og gik ned på Europa pladsen og fik noget at spise. Marc, Max, Flemming og jeg ventede i lang tid på at få vores paella og måtte lide med anstand imens Lone og tøserne fik deres gode mad. Marc mente nu det tog lang tid og han og jeg valgte at gå ud på pladsen og nyde havudsigten indtil maden kom. Efter den lækre mad og ja vi kunne allesammen trille derfra valgte vi at køre til Velez-Malaga af kystvejen hjem og endte oppe ved den ældste del af Velez-Malaga.


Nemlig borgfæstningen Fortaleza. Der var en rigtig flot udsigt udover byen og man kunne se alle de mange kirker og vi kunne også udpege Comares for ungerne. Vel hjemme igen stod den på pooltid hvor vi blev godt og grundigt kølet ned i den varme eftermiddagssol.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar