Ak ja så er vi vel hjemme igen i det kolde nord. Det lykkedes ikke Lone at pakke den gode sol og varme med hjem i kufferten. Vi regner med at det var fordi den ikke var stor nok.
Vi havde en stille og rolig tur ned af bjerget i mørket da vi kørte fra knolden. Lone var ikke vild med at hun ikke kunne se hvor langt vi var nået, men vi blev enige om at der var en fordel ved mørket vi ville kunne se modkørende billister på lang afstand. Vi mødte nu ingen ting, heller ikke nogle løsgående heste ned i dalen.
Vel fremme ved lufthavnen startede vi med at stå i kø for at aflevere de 2 kufferter og Flemming kiggede meget efter om Caroline var med hjemad igen sammen med hendes far. Det var hun ikke.
Vel afleveret kuffertene og fået vores boordingpas ilede vi hen til den næste kontrol for nu var det håndbagagen der skulle tjekkes samt os selv. Rikke fik et knap så fornøjelig eftertjek af en kvindelig tolder da hun blev ved med at bippe. så hun blev lige mærket efter. Hun slap dog med hjem, det er dog en gåde hvad det var der udløste alarmen da hun ikke havde noget metal på sig. Lone og jeg måtte have vores tasker åbne da der var glemt solcreme i Lone's taske og jeg havde pakket Flemming's barbergrej i den forkerte kuffert. Det var en tanketorsk fra min side.
Vel igennem tolden begyndte vi den lange vandring ud til hvor vi skulle med flyet. Det var meget dårligt skiltet, men vi nåede da frem til at kunne give Niels og Steve en dejlig velkomst med knus og kram. Det var dejligt lige at hilse på dem og ønske dem en god ferie.
Turen hjem i flyet gik nemt og smertefrit, de unge mennesker sad sammen og hyggede sig og vi forældre sad og halvsov med høretelefoner i ørene.
Vi siger tak for denne gang og det er bestemt ikke sidste gang vi kommer ned til dette land og det dejlige sommerhus på knolden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar