4. marts 2010

Markedsdag

Så er vi tilbage i bjergene, hvor vejene absolut ikke er blevet bedre efter gårsdagens regn, men ned det kom vi og det lykkedes også med vores erfarne chauffør, at komme op igen.

Nede i Torre del Mar var vi på marked, hvor man kan finde rigtigt meget som også ses på danske markeder. Men bestemt ting vi ikke kan finde der hjeme, så vi blev fristet et par gange og derfor skal vi have jordbær i aften - uhm

Vi faldt i snak med en dansker dernede, hun fortalte at hende og manden var rejste hjemmefra for 6 måneder siden og rejste rundt i autocamper. De havde bla. været i Afrika. Nu skulle de blive her et stykke tid, hvor barnebarnet skulle komme og besøge dem og derefter ville de så hjem og se om de stadig havde hus og båd :0) Hun vidste godt at der er vinter i Danmark, men havde lidt svært ved at forstå det -  det kan vi godt forstå, når sidder hernede hvor solen skinner. Vejret har været ok idag, ikke det varmeste vi har haft, men fint til markedsvejr.

Så tog vi ud i deres Storcenter og spiste på Græsk restaurant, der var maden rigtig god - Selv Rikke syntes det smagte dejligt. Nu er der handlet forsyninger og vi råhygger os på terrassen med en glas vin og planlægger næste tur herned.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar